Vi kommer alle i berøring med reglerne om fordeling af arv. Hvis man ikke opretter et testamente, vil arven blive fordelt efter Arvelovens regler. Arveloven er fra 1964 og er ikke blevet tilpasset nutidens familiedannelser, og mange mennesker har et behov for at vide, hvad der sker med deres formuer ved deres død. Testamenter kan oprettes som vidne- eller notartestamenter, men af hensyn til sikkerheden for at testamentets bestemmelser bliver fulgt, bør notartestamentet foretrækkes.

Der forefindes visse situationer, hvor man ofte bør oprette testamente.

Der kan nævnes følgende situationer:

• lever i et ugift parforhold,
• har fællesbørn og særbørn,
• ønsker særeje for så vidt angår arven,
• særlig fordeling af indbogenstande eller af andre aktiver,
• generationsskifte,
• båndlæggelse af arv,
• kombination med en ægtepagt/arveafkald.

Der er mange muligheder, og man bør overveje, hvordan arven efter en selv eller ens ægtefælle/samlever skal fordeles - også for at undgå problemer i familien.

I vores rådgivning tager vi også hensyn til de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af de enkelte valgmuligheder, og vi kan rådgive om reglerne om anbringelse af umyndiges midler

Man skal være opmærksom på, at testamenter ikke regulerer udbetalinger fra forsikringer og pensioner - dette rådgives der også om.

Kontaktpersoner:

• Claus Fischer
• Dorthe Giessing
• Leif Staal